Forside | Søg i databasen | Om databasen | Om Faxekalksten |

Faxekalksten som lokal bygningssten (1)

Af Margit Baad Pedersen 

Byggematerialer af lokal oprindelse kendes fra flere steder i landet. I Østsjællands Museums arbejdsområde har kridtstenene fra Stevns Klint tiltrukket sig den største opmærksomhed i denne sammenhæng , men der blev også brudt bygningssten i Faxe Kalkbrud. Disse har hidtil været ret upåagtet, og i litteraturen er de tilmed ofte forvekslet med kridtstenene.   

Illustration

Rosendals hovedbygning fra 1847-49 
(under restaurering). 
Arkitekt: Gottlieb Bindesbøll. 

I den foreliggende undersøgelse anvendes benævnelserne kalksten og kridtsten som man gjorde det i beskrivelser af bygninger på Faxeegnen i 1800-tallet, hvor kalksten altid er ensbetydende med sten brudt i Faxe Kalkbrud, medens benævnelsen kridtsten dækker de kvaderskårne limsten fra Stevns Klint.

Faxekalkstenene findes i mange forskellige slags bygninger på egnen: hovedbygningen på herregården Rosendal, avlsbygninger på de fleste af egnens hovedgårde,
en tidligere postgård (nu bank) i Faxe,
stuehuse og udlænger til almindelige gårde
samt i arbejderboliger og husmandssteder.

Grundmur og bindingsværk
Bygningskalksten blev anvendt på to forskellige måder: som grundmur og som murværk i bindingsværksvægge.

Til de grundmurede kalkstensbygninger blev stenene flækket eller savet ud, så de fik en mere eller mindre jævn overflade, men man savede dem ikke til som regelmæssige mursten i lighed med de kridtsten, der blev produceret af limstenen fra Stevns Klint.

Kalkstensmurene blev opmuret som massive kassemure, de fleste i en tykkelse af 40-50 cm, og ved første øjekast kan de ligne kampestensmure, men kalkstenene afslører sig ved deres grå og gullige farve. En del af kalkstensbygningerne er dog kalket, og nogle har også fået et lag puds, så kun murtykkelsen bringer iagttageren på sporet af byggematerialet.

I bindingsværksbygninger blev mindre brokker af kalksten brugt til udmuring af tavlene. Kalkstenene var som regel nævestore, men ses også både i større og mindre stykker. Lokalt kaldes disse sten battinger (udtalt "batner"), en betegnelse, der kendes helt tilbage fra o. 1800, og som man stadig kan møde lokalt. 
  

Illustration

Atterup Skole. 
Store kalksten i udhusets bindingsværk.

Stenene blev muret op i ler eller kalkmørtel, og i almindelige bondegårde og huse er tavlene altid overkalket og har nu også ofte et tykt pudslag. Det kan være umuligt at afgøre, hvad en sådan mur indeholder, med mindre der er sket skader på kalk- og pudslag, eller ejeren har haft et eller flere tavl under reparation og derfor ved, hvad der gemmer sig under pudslaget. 

Illustration

Bindingsværk med kalksten i gård, 
Atterupvej 23, Hejede Gårde. 
Længerne vedligeholdes ikke længere 
og står foran nedrivning.

Side 2

Ordforklaringer