Forside | Søg i databasen | Om databasen | Om Faxekalksten |

Kalkstensbygninger på Faxeegnen

Database etableret på grundlag af registrering foretaget 2003-2004.
Såvel eksisterende bygninger som bygninger, der kun kendes fra arkivmateriale, er medtaget.
Databasen vedligeholdes løbende. 

Der er registreret i alt 432 ejendomme med kalksten. På 233 af disse ejendomme er der eller har der udelukkende været bygninger opført i bindingsværk, og på 154 er der eller har der udelukkende været grundmurede bygninger. 43 ejendomme havde bygninger både i bindingsværk og grundmur (de to sidste er dels en nyere villa, der omkring indgangspartiet har en facadebeklædning med kalksten, dels en landejendom med havemur af kalksten).

178 af de 432 ejendommene eksisterer stadig og er fotograferet. Billederne kan ses i databasen. Vi håber, at der også bliver mulighed for med tiden at lægge flere ældre fotografier ind.

Vi er klar over, at ikke alle kalkstensbygninger er kommet med, hverken eksisterende eller forsvundne. For det første kan der være kalkstensbygninger uden for det område, der er blevet gennemkørt, og der kan være bygninger, hvor man ikke kan se kalkstenene på grund af pudslag. For det andet er ikke alt arkivmateriale endnu gennemgået.

Mange kalkstensbygninger kendes kun fra arkivmateriale. Hovedkilden er Fakse herreds brandtaksationsprotokoller (1800-1872), der findes i LAK (Landsarkivet for Sjælland m.m. i København). Herfra er bygningsbeskrivelserne skrevet ud, men ikke alle detaljer om indretning er medtaget. Vurderingerne opgives i rd. (= rigsdaler) eller - for perioden 1813-54 - i rbd. (= rigsbankdaler).

Det skal dog bemærkes, at hverken Bregentved eller Vemmetofte lod deres fæstegårde og -huse forsikre i den offentlige brandforsikring. Fra Bregentved godsarkiv er gennemgået byggesager m.m. Se i øvrigt kildehenvisningerne for de enkelte bygninger.

I arkivmaterialet er matrikelnumre kun undtagelsesvis anført, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at identificere alle bygningerne. Det vil for de flestes vedkommende kunne lade sig gøre gennem godsernes jordebøger og fæsteprotokoller, men disse tidskrævende undersøgelser er endnu ikke gennemført.

I de tilfælde, hvor en ejendom kan identificeres gennem lokalhistoriske værker, er dette anført med kildeoplysning. På grund af den manglende identifikation kan det derfor kun i enkelte tilfælde afgøres, om bygninger, der kun kendes fra arkivmaterialet, stadig eksisterer. Kun bygninger, som det med sikkerhed vides er revet ned, er med på listen over nedrevne bygninger.

Opførelsesår er kun medtaget, hvis det kendes med fuldstændig sikkerhed. Kendes et omtrentligt byggeår, er dette anført. I BBR-registret oplyses byggeår for alle bygninger, men disse oplysninger har imidlertid vist sig meget upræcise for ældre bygninger og er derfor ikke medtaget her. Også på dette punkt forestår nogle tidskrævende undersøgelser.

Skulle brugere af databasen ligge inde med supplerende oplysninger om kalkstensbygninger, modtages disse meget gerne. Det gælder såvel bygninger, der har unddraget sig vores opmærksomhed, som uddybende oplysninger om byggeår eller oplysninger, der kan hjælpe med til at identificere nogle af de kalkstensbygninger, der kun kendes fra arkivmateriale.
Endelig vil museet gerne låne ældre fotografier af bygningerne.

Henvendelse kan ske gennem linket til Østsjællands Museum på databasens forside eller på tlf. 56 50 28 06 mandag til fredag klokken 8-12.