Retur Forside | Oversigt over lokaliteter | Luk dette vindue
375 - 20 A - I Nørre Alslev
BYEN OMTALES i Falsterlisten (o.1250). I 1682 fremtrådte Nørre Alslev som en regulær vejforteby, orienteret Ø-V, med kirken liggende lidt syd for byen (20 A). Anlæggelsen af jernbanen i 1872 gjorde Nørre Alslev til stationsby (20 B-C).
I første halvdel af 1900-tallet voksede bebyggelsen omkring jernbanen sammen med den oprindelige landsby (20 D-E-F).
Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev Nørre Alslev centerby, hvilket gav anledning til yderligere vækst og etablering af et industriområde, et nyt forret-ningsområde m.m. (20 I) og flere nye boligområder (20 H).
375-20 A Den gamle landsby ved kirken:
Nørre Alslev Gammelby. Før udskiftningen lå kirken lidt syd for byens gårde. Det må formodes, at der - som ved de andre enligt liggende kirker - har ligget en ældre bebyggelse ved kirken.
Kirke. Skib og kor er opført o. 1300. Tårn og våbenhus er senere tilbygninger. Rødkalket med hvide deltaljer og røde tegl. Tre mindre, rødkalkede bygninger på kirkegård. Kirkedige af kløvet kamp i cement.
Præstegård. (Nørre Alslev Langgade 79). Præstebolig med udhusbygning (1920) i røde sten og røde tegl. Tilbygning med konfirmandstue (1963) i gule sten og fladt tag.
Gadekær. På Nørre Grimmelstrupvej er den gamle vanding og den tidligere stenplads bevaret. Gadekæret på hjørnet af Gåbensevej og Knud Olsensgade blev derimod opfyldt i begyndelsen af 1950-erne.
Vejforløb. Knud Olsensgade synes med sit snoede forløb at være et oprindeligt og ureguleret vejforløb i fint samspil med en række velbevarede gamle huse.
Gårde. Ved udskiftningen blev størsteparten af gårdene udflyttet. Følgende blev liggende i landsbyen:
(Knud Olsensgade 11): Hvidkalket stuehus med tegltag, opført 1883. Nyere staldbygninger.
(Nørre Grimmelstrupvej 13): Holmegård. Stuehus i bindingsværk med røde stolper. Gulkalket i vest og syd. Røde sten i nord og øst. Eternittag. Nyere staldbygninger.
(Gåbensevej 11): Stuehus nedrevet 1989. Staldbygning i gule sten. Nyere værkstedsbygning.
(Gåbensevej 12): Stuehus til Kærgård/Navergård opført 1950 i røde sten og røde tegl. Landbruget nedlagt.
(Gåbensevej 19): Stuehus i røde sten og røde tegl. Hvidkalkede udbygninger med pandeplader. Landbruget nedlagt.
(Nørre Alslev Langgade 56): Stuehus til Kæpgård/Kjærnemark. Gulkalket bygning med stråtag. To udbygninger med eternittag. Landbruget nedlagt.
(Nørre Alslev Langgade 67): Møllegårdens stuehus i gule sten med skiffertag, opført 1870. Landbruget nedlagt.
Huse. Tre ældre huse har bevaret deres stråtag:Nørre Grimmelstrupvej 4, Knud Olsensgade 5 og 7.
I følgende huse er der helt, eller delvist, bevaret bindingsværk: Knud Olsensgade 4, 17, 18 og Gåbensevej 13-15 (Alle hvidkalkede med sorte stolper) samt Nørre Grimmelstrupvej 9 og Gåbensevej 8 B (gult, overkalket bindingsværk).
Rytterskole: (Gåbensevej 6 A-C). Opført som rytterskole 1722. Senere tilbygninger i nord (1835) og syd (1856). Efter skolens nedlæggelse (1902) er der indrettet tre lejligheder i bygningen, der nu fremtræder rødkalket og med sorte betontagsten. Rytterskoletavlen genopsat 1976.
Hvidkalket bagbygning og rødkalket udhus med sorttjærede stolper og tag af hhv røde betontagsten og røde tegl.
Kommuneskole: (Helene Strangesvej 1). Skolen, der i 1902 erstattede rytterskolen blev nedrevet ved vejgennemføringen i 1962. Skolens tilbygninger fra 1929 - 40, i røde sten og røde tegl, er dog bevaret og blev i 1981 indrettet til bibliotek og kulturhus. I vestfacade to indgangspartier med sandstensindfatninger. Den ene forsynet med indskriften: "BYG BORG AF HVERDAGS STENE". Tilbygning i hvide kalksandsten og fladt tag (1970).
Nørre Alslev Private Realskole: (Gåbensevej 3). Opført 1887 med udvidelser (1893 og 1910). De ældste bygninger nedrevet i 1962. Den eksisterende bygning, der er opført i gule sten og med mansardtag af røde tegl der er opført 1910 som bolig, sløjdlokale mm., benyttes nu til boligformål. Tilbygning i gule sten og fladt tag (1966).
Smedje: (Gåbensevej 14). Ny værkstedsbygning (1976) i gasbeton og med fladt tag. Boligen er et gulmalet hus med eternittag. Her boede Morten Smed, der var en central skikkelse under urolighederne efter krongods-salget i 1766.
Mølle: (Møllestien 2 A-B). Den oprindelige stubmølle blev o. 1870 erstattet af en hollandsk mølle, som i dag mangler top og vinger. Underkrop er hvidkalket og overkrop spånklædt. Sidebygning gulkalket med sort skiffertag. Bolig med bageriudsalg (Nørre Alslev Langgade 64), opført 1927 i røde sten og røde tegl. Bageri indrettet i tilbygningen (gule sten og tag af pandeplader).
Nørre Alslev Brugsforening: (Gåbensevej 21), opført 1890 i gule sten. Har nu eternittag. Brugsen flyttede 1965 til Nørre Alslev Langgade 67 A og i 1988 til sin nuværende placering i centerområdet.
Forsamlingshus: (Gåbensevej 9) blev opført i 1914 på initiativ af Nørre Alslev Gymnastik- og Foredragsforening.Fra 1950 og til andelsselskabets opløsning (1984) hed forsamlingshuset "Restaurant Nordfalster". Bygningen, der nu bærer navnet "Pizza House", er hvidmalet med røde tegl. Ældre tilbygning med paptag og tilbygning (1979) i gule sten med fladt tag.
Stationsbyen. Den centrale del, vest for jernbane:
Stationsbygning: (Stationspladsen 3 - 5). Toetages bygning i gule sten med rødt tegltag, opført 1872. Pissoir-bygning med paptag, og kulhus med tag af eternit og et pakhus med sort skiffertag. Alle bygninger opført i gule sten.
Jernbanearbejderhus: (Stationspladsen 1). Gul- og rødmalet hus med røde tegl.
Gæstgivergård: (Stationspladsen 2A - 4F). Nørre Alslev Gæstgivergård/Kro/Hotel overfor stationen. Toetages bygning opført 1875 og renoveret og indrettet til boligformål 1992.Grønpudsede facader og røde tegl. På gavlen inskriptionen "1875 GAARDEN 1992"
Teatersal: (Stationspladsen 6). Gæstgivergården fik i 1900 opført en teatersal i gule sten. Nyt indgangsparti (1992) med vandskurede vægge og eternittag. Tilbygning under opførelse.
Kommunekontor: (Nørre Alslev Jernbanegade 5). Byens første kommunekontor blev i 1940 indrettet i en tidligere skomagerbutik i dette beskedne rødstenshus.1955 flyttede kontoret til Skovvej 1 og i 1970 til centerområdet.
Bank: (Nørre Alslev Jernbanegade 7). Fra sin start i 1907 havde Lolland-Falsters Industri- og Landbrugsbank filial i Nørre Alslev. I 1915 opførtes denne bankbygning i røde sten med røde, glaserede tegl. Overtaget af Handelsbanken, senere Den Danske Bank, og i 1974 flyttet til centerområdet.
Kornmagasin: (Nørre Alslev Langgade 4). Lollandske Mejeriers Andels Fællesindkøb (LMAF) etablerede sig i Nørre Alslev i 1905 og opførte 1922 en stor, toetages magasinbygning med mur af røde sten i sydgavl og østfacade og med rødmalet træværk på de to andre sider. Taget er af røde tegl.
Nyere Planlager: (Nørre Alslev Jernbanegade 12). Opført 1959 i røde sten og med eternittag. LMAF ophørte sin virksomhed 1982.
Jernbanestationen
375-20 C Stationsbyen. Området øst for jernbanen:
Ved århundredskiftet opstod her en bebyggelse, der kom til at omfatte et halvt hundrede huse. Ved afbrydelsen af den gamle landevej fra Nørre Alslev til Stubbekøbing (1963), blev denne bebyggelse af folkeviddet benævnt "Østzonen".
Planteskole: C. A. Ibsens planteskole (1898) blev i 1941 overtaget af hollænderen Wezelenborg, der omdøbte planteskolen til "Hollandia". Virksomheden ophørte o. 1950, men videreførtes som frugtplantage til o. 1980.
(Ravnsevej 1 A-B) Gulmalet forhus og bagbygning. Begge med eternittag. (Hollandiavej 6 A-E) Forhus med pudsede vægge. På sydgavl ses endnu de gamle firmanavne. Rødmalet bagbygning af træ. Begge huse med røde tegl.
Ravnse Brugs: (Ravnsevej 11).Fungerede som brugs 1902-65 og derefter som købmandsbutik til 1982. Hvidmalet for- og baghus, nu med eternittag.
Nørre Alslev og Omegns Slagtehus: (Ravnsevej 26). Slagtehuset, der var oprettet på privat initiativ 1912, blev o. 1950 overtaget af kommunen og fungerede som offentligt slagtehus til 1964. Den oprindelige bebyggelse består af to ens, sammenbyggede bygninger. Nu indrettet til døgninstitution. Gulmalede facader og paptag.
375-20 D Stationsbyen: Hovedgaden:
Nørre Alslev Langgade, som forbinder kirkebyen med stationsbyen, fungerede indtil etableringen af en omfartsvej i 1963 som landevej til Stubbekøbing. Gadens østlige del domineres af en tætliggende bebyggelse af overvejende mindre huse med frontspids, opført ved århundredets begyndelse. Mange har haft butikslokale. Enkelte ejendomme fra 20-erne og 30-erne i to etager og med mansardtag.
Gadens vestlige del rummer en række mere markante huse:
Tømrermesterbolig: (Nørre Alslev Langgade 71) Røde sten og eternittag. Opført 1911. Værksted i røde sten.
Lægebolig: (Nørre Alslev Langgade 65) I hvid palæpuds og røde tegl, opført 1911. Stor garage- og udhusbygning, med vindfløj (Æskulapsnog). Assistentbolig: (Nørre Alslev Langgade 63) Opført som bolig for lægens assistent (1930). Forhus og mindre garage i grå palæpuds og røde tegl.
Autoforhandlerbolig: (Nørre Alslev Langgade 57). Toetages bygning i røde sten og røde tegl, opført 1926. Udstillingslokale i underetage. Desuden garagebygning og mellembygning.
Elektricitetsværk/Missionshus: (Nørre Alslev Langgade 68). Opført af Nørre Alslev Elektricitetsselskab 1909. Bestyrerbolig: (Nørre Alslev Langgade 66) opført samtidig med elværket. Både elværk og bestyrerbolig har hvide facader. Tag af hhv pap og eternit. 1929 ophørte elværket sin produktion, og bygningen blev solgt til Indre Mission, der forsynede huset med en ny sydgavl og et lille indgangsparti med navnet "Effata".
Nørre Alslev Vandværk: (Nørre Alslev Langgade 52). Byens gamle vandtårn i røde sten og røde tegl, forsynet med en vindfløj, der viser opførelsesåret 1915. Desuden et pumpehus med filtertårn (1948) og hydroforbygning (1964). Begge i røde sten med hhv røde tegl og fladt tag. Det nye vandværk (1973) og kontorbygningen (1994) er opført i hvide kalksandsten.
375-20 E Området langs landevejen (Nykøbingvej):
Lige efter århundredskiftet opstod bebyggelsen langs Nykøbingvej ("Landsognet"), hvor byens jævne borgere og aldersrentenydere byggede huse. Adskillige af husene er præget af godt håndværk.
Vejens østside: (Nykøbingvej 3) Røde sten og rødt tegltag. Frontspids og tagterrasse. Nyere tilbygning. (Nykøbingvej 5) Røde sten og rødt tegltag. Frontspids i begge sider af huset. Nyere værkstedsbygning. (Nykøbingvej 13) Røde sten og røde, glaserede tegl, opført 1914. Kviste på begge sider af huset.
Vejens vestside: (Nykøbingvej 10) Røde sten og cementtagsten. Frontspids med altan og et fint lille indgangsparti i træ. (Nykøbingvej 20) Røde sten og cementtagsten, opført 1909. Frontspids og hvidkalkede indfatninger omkring vinduer og døre. (Nykøbingvej 24 og 26) Røde sten, rødt tegltag og frontspids opført o. 1920.
Mekanikerværksted: (Nykøbingvej 32). Hvidkalket, kvadratisk hus med paptag og hvidkalket tilbygning med autoværksted opført 1934. Fungerede indtil 1989 som autoværksted (benzinsalg ophørte 1974). Bebyggelsen, samt forplads med rest af benzinø og udendørs lift er usædvanligt velbevaret.
Karetmagerværksted: (Nørre Alslev Langgade 81). Markant, gulmalet, toetageshus med røde tegl. Underetagen oprindelig anvendt som værksted. Nyere værkstedsbygning (1948). Karetmagervirksomheden ophørte 1995.
Mekanikerværkstedet
5. maj anlæg: (Hjørnet af Nykøbingvej og Nørre Alslev Langgade). Etableret 1948 med mindesten opbygget af rå sandstens-kvadre og ølandssten, der er forsynet med inskriptionen "5. MAJ 1945- OG DET BLEV ATTER DAG" i bronzebogstaver.
375-20 F Nygade:
Nørre Alslev Nygade, der løber parallelt med hovedgaden, blev anlagt omkring 1910 på initiativ af Nr. Alslev Byggeforening, som stod for udstykningen af det nye område. Enkelte af husene er opført før første verdenskrig, medens hovedparten stammer fra mellemkrigsårene, og kun få er af nyere dato. Af de i alt 40 ejendomme skal følgende fremhæves:
Tømrerværksted: (Nørre Alslev Nygade 2).Hvidkalket hus med rødt tegltag, opført 1913. Værkstedsbygning i gule sten og med eternittag. Virksomheden flyttede til det ny industrikvarter i 1977.
Nordfalsters Avis: (Tværgade 7) Rødstenshus med røde tegl. Tilbygning (1965) med fladt tag. Var fra 1927 tilhørssted for Nordfalsters Avis, som i 1980 flyttede til hovedgaden.
Foreningscentralen: (Nørre Alslev Nygade 11). Toetages gulmalet hus med røde tegl, opført 1910. Toetages erhvervsbygning med paptag. Énfamilieshus (1967) i gule sten og med fladt tag. Oprindelig har der været ægpakkeri i erhvervslokalerne. 1944-74 anvendt af Nordfalsters Avis (trykkeri) og af "Foreningscentralen" (festartikler).
"Prierhuset": (Nørre Alslev Nygade 17). Tilbagetrukket, stænkpudset hus med eternittag og en lav, vinkelformet tilbygning. Huset opført som bolig af hjemstavnsforfatteren Helene Strange i 1930. Efter hendes død (1943) fungerede huset, indtil 1956, som museum.
375-20 G Skoleområdet:
Den ny forbundsskole, blev bygget af Nørre Alslev- Nørre Kirkeby kommune i forbund med Gundslev og Torkilstrup- Lillebrænde kommuner (1960). Skolen blev placeret i tilknytning til et eksisterende idrætsanlæg ( boldbane fra 1924 og atletikstadion fra 1944).
Forbundsskolen: (Nørre Alslev Parkvej 5). Skolens ældste del (1960) i røde sten og paptag. De senere udvidelser (1973 og 1976) ligeledes i røde sten, men med flade tage.
Lærerboliger: (Skolegade 4-6, Nørre Alslev Vestergade 5 og 15-17 og 21, Skerrisvej 25 B, 27 og 29) Bygget gruppevis i 1959, 1960 og 1964-65. De ældste i røde sten, de yngre i gule sten.
Sportshal: (Skolegade 3). Opført 1967 af grønne aluminiumsplader. Tilbygning 1982. I syd en gennemgående sidebygning i hvidmalet gasbeton. Alle tage i bølgeeternit.
Nørre Alslev Boldklubs klubhus: (Nørre Alslev Stationsvej 3). Opført 1979 i gule sten og med fladt tag. Udvidelse 1988.
375-20 H Kædehusbebyggelser og Lavenergihusenene:
Efter krigen opstod en række nye boligkvarterer. Bebyggelsens klare lagdeling afspejler boligudviklingen gennem de seneste årtier. Lavenergiområdet Solparken blev opført i forbindelse med en lavenergi-udstilling (1988), hvor tre boligselskaber og tre andelsboligforeninger opførte hhv 32 og 27 boliger.
Præstevænget og Svinget: (Præstevænget 1-13 og 2-14, Svinget 2-4 og 1-19). 27 kædehuse opført af byggekonsortiet I/S Nr. Alslevhusene, 1966-70. Husene er bygget i gule sten og blåsorte betontagsten. Husene forbindes af carporte.
Frugtparken: (Anemonevej 1-11 og 2- 14, Bellisvej 1-11 og 2-12). 25 kædehuse opført af byggekonsortiet I/S Nr. Alslevhusene, 1979-84. Husene er bygget i gule sten med fladt tag og forbundet med carporte.
Andelsboligerne på Guldstjernevej: (Guldstjernevej 2 A-D og 4 A-D). To blokke af kædehuse, 1986-87. (Guldstjernevej 6-20) Otte fritliggende huse. Alle opført i røde sten med røde betontagsten.
Solvænget: (Solvænget 1 A-C, 3 A-D og 5 A-C) Tre blokke med i alt 10 boliger i gule sten og eternittag. (Solvænget 4 A-B, 6 A-B, 8 A-B og 10 A-B). Fire blokke med dobbelthuse i røde sten og røde betontagsten. (Solvænget 12 A-D og 14 A-H)
Sammenhængende bebyggelse med tolv rødmalede boliger med tag af aluminiumsplader. (Solvænget 2) Fælleshus. Gulstensgavle og facader af hvidmalet træværk med blå lister og eternittag.
Energivænget: (Energivænget 1 A-C, 3 A-C og 5 A-C). Tre blokke med i alt 9 boliger i hvidmalet træværk og røde betontagsten. (Energivænget 2 A-B, 4 A-F og 6 A-B). Tre blokke med i alt 10 boliger i gule sten og eternit. (Energivænget 8 A-B, 10 A-B, 12 A-B og 14 A-B). Fire blokke med i alt otte boliger i gule sten og røde betontagsten.
375-20 I Centerområdet (Kæpgårdsvej):
Ved kommunesammenlægningen blev området mellem stationsbyens hovedgade og den ny omfartsvej udlagt som centerområde. Som det første sted i byen blev området reguleret af byplanvedtægter, der har præget bebyggelsen, som domineres af bygninger med flade tage, opført af hvide kalksandsten. Undtagelserne er Fjernvarmeværket (1967) og Posthuset (1968).
Centerområdets østlige del omfatter Rådhuset (1970, med udvidelser 1977 og 1988), Børnehaven (1971), Brugsen (1971, udvidelser 1975-76), Cykelforretningen (1972, udvidelse 1999) og Lægehuset (1973).
Centerområdets vestlige del er et gågade-område med forretninger og kontorer fra 1970´erne. Gågade og torv blev renoveret i begyndelsen af 90-erne.
Magasinbygningen
Sårbarhed:
De ovenfor beskrevne elementer i Nørre Alslev er sårbare over for funktionstømning/forfald/nedrivning og væsentlige ændringer af såvel bebyggelsens struktur som væsentlige ændringer af den enkelte bygnings arkitektur og omgivelser.
Retur Forside | Oversigt over lokaliteter | Luk dette vindue