Vemmetofte Strand
| | Lokalisering: | Sjælland | | Kortudsnit: |  | | Beskrivelse: | Denne lokalitet dækker strækningen mellem Sibirien i udkanten af Fakse Ladeplads og Vemmetofte Strand. Der er en klint, der på det meste af strækningen består af moræneler, men der ses også smeltevandssedimenter enkelte steder. Her ud over ses der på nogle lave strækninger spor efter Stenalderhavet. Der ses gamle strandvolde inde i land, og der ses snit gennem de gamle strandvolde i nogle af de lave klinter. På dette sted har Stenalderhavet haft sin største højde omkring 1,5 meter over det nuværende havspejl. Der er masser af strandsten på stranden, og på strækningen ligger også vandreblokken Musestenen (lokalitet for sig selv). | | Periode: | Istiderne, Efter istiden, | | Underperiode: | Sidste istid, | | Type: | Sten og fossiler, Klinter, | | Undertype: | Strandsten, Klinter med istidslag, Klinter med lag, der er yngre end sidste istid, | | Foto 1: |  Lav klint domineret af moræneler. På stranden er der mange strandsten.
| | Foto 2: |  I klinten ses brun moræneler over er mere grålig moræneler.
| | Foto 3: |  Brun moræneler (øverst) adskilles fra brungå moræneler af et tyndt lag smeltevandssand.
| | Foto 4: |  Brun moræneler med grå spor efter trærødder.
| | Foto 5: |  På strækninger, hvor klinten er lavere, ses snit gennem Stenalderhavets strandvolde.
| | Foto 6: |  Snit gennem Stenalderhavets strandvold.
| | Fortælling: | Stenalderhavet I tiden efter sidste istid var det "fastlandstid". Havspejlet stod meget lavt - der voksede skove i Storebælt, Nordsøen var tørt land, og Østersøen var en sø og ikke hav. For omkring 8000 år siden, i jægerstenalderen, skete der imidlertid en meget kraftig havstigning, der i størstedelen af Danmark bragte havspejlet højere op, end det er i dag. I Sydøstdanmark var Stenalderhavets højeste havspejl ca. 2 meter højere end det nuværende på Stevns, ca. 1 meter højere ved Præstø, mens det længere mod syd var tæt på det nuværende havspejl. I de områder, hvor havspejlet var højere end i dag, kan vi finde spor fra Stenalderhavet i form af kystklinter, der i dag ligger inde i land eller strandvolde, der ligger inde i land, eller som ligger for højt i terrænet.
| | link: | | |