StoreTårnby
| | Lokalisering: | Sjælland | | Kortudsnit: |  | | Beskrivelse: | Store Tårnby kan benyttes som udgangspunkt for en tur i Tryggevælde Ådal. Landskabet lige oven for ådelen er imidlertid også et fint eksempel på et bundmorænelandskab med et svagt dødisoverpræg. Dødisoverpræget giver sig udtryk i, at der ses en række små afløbsløse lavninger i terrænet. Vest for Store Tårnby bliver landskabets dødispræg væsentligt kraftigere, og der ses de mange stejle småbakker og afløbsløse huller, der karakteriserer et egentligt dødislandskab. | | Periode: | Istiderne, | | Underperiode: | Sidste istid, | | Type: | Landskaber, | | Undertype: | Istidslandskaber, Moræneflader (bundmorænelandskab), Dødislandskaber, | | Foto 1: |  Moræneflade med svagt dødispræg. Der ses afløbsløse huller i terrænet.
| | Foto 2: |  Svagt bølget (dødispræget) moræneflade.
| | Foto 3: |  I baggrunden anes Tryggevælde Ådal.
| | Fortælling: | Bundmoræne og dødis Bundmorænelandskaber dannes under en aktiv gletscheris, hvor isen høvler hen over landskabet og smører en moræne (af geologerne kaldet till) ud over det eksisterende terræn. Bundmorænelandskaber kan være flade eller bølge i store bløde bakkeformer.
Hvis gletsceren holder op med at bevæge sig, taler man om dødis. Når dødis, som kan indeholde store mængder af ler, sand og grus, smelter kan der dannes et dødislandskab med stejle småbakker og afløbsløse huller (dødishuller). Det sker ved at det udsmeltede materiale lægger sig i lavninger i isen, mens der de steder, hvor der er meget is ikke bliver afsat noget materiale. Når isen så er smeltet helt væk ligger det materiale, der blev afsat i lavningerne tilbage som små bakker, mens der er lavninger der, hvor isen forhindrede afsætning af materiale.
I landskabet ser man en glidende overgang mellem rene moræneflader og rene dødislandskaber. Man kan så snakke om en moræneflade med svagt dødispræg, med stærkt dødisoverpræg osv. Graden af dødisoverpræg afhænger af, hvor meget materiale, der er blevet afsat ved dødissmeltning.
| | link: | | |