Typer |
| Sten og fossiler |
| Landskaber |
| Klinter |
| Råstofgrave |
Perioder |
| Kridt og Tertiær |
| Istiderne |
| Efter istiden |
Lokaliteter
Hvideklint | |
| Lokalisering: | Møn |
| Kortudsnit: |  |
| Beskrivelse: | Hvideklint har fået sit navn, fordi den er domineret af hvide lag af Skrivekridt. Skrivekridtet er lige som i Møns Klint skudt op fra dybet af istidens gletschere. Ud over skrivekridt ses der også istidslag. Mest moræneler, der ligger smurt oven på kridtflagerne. Hvideklint er et godt sted at finde strandsten og fossiler. |
| Periode: | Kridt og Tertiær, Istiderne, |
| Underperiode: | Kridt, Sidste istid, |
| Type: | Sten og fossiler, Klinter, |
| Undertype: | Strandsten, Klinter med kalk eller kridt, Klinter med istidslag, Klinter med forstyrrede lag (istektonik), |
| Foto 1: |   Hvideklint ses på lang afstand på grund af sine kridtflager. |
| Foto 2: |  Kridtet i Hvideklint består lige som i Møns Klint af opskudte flager. Oven på flagerne ligger der moræneler. |
| Foto 3: |  Når mudder fra moræneler vaskes ned, bliver det sværere at se kridtet, der er gemt under en mudderskorpe. |
| Foto 4: |  Her er kridtet renere, og man ser tydeligt opbygningen med skrivekridt, der overlejres af brun moræneler. |
| Fortælling: | Forstyrrede lag De opskudte flager af skrivekridt i Hvideklint skyldes istektonik. Istektonik opstår, når istidsgletschere buldozer hen over landskabet og forstyrrer de geologiske lag, der ligger der i forvejen. I Hvideklint er flager af skrivekridt skudt op fra omkring 30 meter under havets overflade til den højde, hvor de ses i dag. |
| Fortælling: | Skrivekridt Skrivekridt består af mikroskopiske kalkplader - kokkoliter - fra alger, der levede i vandmasserne i Kridttidens hav. Når planterne døde, sank pladerne til bunds og blev afsat som kalkslam. På den slammede havbund og nede i havbunden levede en række kalkskallede dyr som f.eks. snegle, muslinger, armfødder (brachiopoder), mosdyr (bryozoer), søpindsvin og koraller. I de frie vandmasser svømmede f.eks. blæksprutter, hajer og store havøgler. I skrivekridtet finder man i dag fossiler af de bundlevende dyr, af blæksprutter (f.eks. belemnitter) og i meget sjældne tilfælde også af andre fritsvømande dyr. |
| link: | |
Sidst opdateret august 2007 - Vedligeholdes af Østsjællands Museum - Copyright