Typer |
| Sten og fossiler |
| Landskaber |
| Klinter |
| Råstofgrave |
Perioder |
| Kridt og Tertiær |
| Istiderne |
| Efter istiden |
Lokaliteter
Møns Klint | |
| Lokalisering: | Møn |
| Kortudsnit: |  |
| Beskrivelse: | Møns Klint er et ca. 6 km langt storslået klintprofil, hvor hvide flager af skrivekridt skudt op i spir og tinder når højder på over 100 meter. Kridttinderne veksler med lavninger, hvor lagene består af istidsaflejringer af ler, sand og grus. Kridtflagerne danner markante rygge, som kan følges i landskabet bag klinten. Klintens dramatiske udseende skyldes, at store opskudte flager af skrivekridt veksler med løse istidsaflejringer, som lettere eroderes og skrider ned og derfor fremstår som dale, de såkaldte "fald". På stranden er der gode muligheder for at finde forsteninger af dyr, der levede i kridttidens hav: f.eks. vættelys (belemnitter) og søpindsvin. |
| Periode: | Kridt og Tertiær, Istiderne, |
| Underperiode: | Kridt, Sidste istid, |
| Type: | Sten og fossiler, Klinter, |
| Undertype: | Strandsten, Fossiler, Klinter med kalk eller kridt, Klinter med istidslag, Klinter med forstyrrede lag (istektonik), |
| Foto 1: |   Den sydlige del af Møns Klint. Forrest en kalkflage, bagved et ”fald” med græsbevoksede istidsaflejringer. |
| Foto 2: |  Øverst en kalkflage, der er skubbet op fra nederste venstre hjørne henover den brungrå moræne under barnets fødder. |
| Foto 3: |  Moræneaflejringer i de såkaldte fald. |
| Foto 4: |  Kalkens stejle lag kan følges med de sorte bånd af flint. |
| Foto 5: |  Spirene er alle lavet af kridt. |
| Foto 6: |  Der findes mange eksempler på naturens kunstværker i klinten. |
| Fortælling: | Skrivekridt Skrivekridt består af mikroskopiske kalkplader - kokkoliter - fra alger, der levede i vandmasserne i Kridttidens hav. Når planterne døde, sank pladerne til bunds og blev afsat som kalkslam. På den slammede havbund og nede i havbunden levede en række kalkskallede dyr som f.eks. snegle, muslinger, armfødder (brachiopoder), mosdyr (bryozoer), søpindsvin og koraller. I de frie vandmasser svømmede f.eks. blæksprutter, hajer og store havøgler. I skrivekridtet finder man i dag fossiler af de bundlevende dyr, af blæksprutter (f.eks. belemnitter) og i meget sjældne tilfælde også af andre fritsvømande dyr. |
| Fortælling: | Istektonik De opskudte flager af skrivekridt i Møns Klint skyldes istektonik. Istektonik opstår, når istidsgletschere buldozer hen over landskabet og forstyrrer de geologiske lag, der ligger der i forvejen. I Møns Klint er flager af skrivekridt skudt op fra 30 meter under havets overflade til mere end 100 meter over havets overflade. Så voldsomme forstyrrelser er sjældne, og Møns Klint er derfor verdensberømt for sin istektonik. |
| link: | Geo Center Møns Klint Møns Klint fra syd til nord (Skov -og Naturstyrelsen ) |
Sidst opdateret august 2007 - Vedligeholdes af Østsjællands Museum - Copyright